Hej. Jeg hedder Iben, og jeg er 21 år gammel. Jeg har fødselsdag den 12. oktober og er derfor Vægt.
.. kedeligt hva'?
Jeg synes sgu altid, det er så svært at skrive en spændende tekst om sig selv, men nu vil jeg prøve, for det deroppe er da dræbende.
Da jeg blev født, ville min mor kalde mig Lea, min søster ville have, jeg skulle hedde Sofie, og min far ville have, mit navn skulle være Iben. Ja, min far vandt, da min mor endelig havde vænnet sig til, at jeg ikke ville blive hende fra Matador. Hende kunne mor åbenbart ikke lide. Min far sagde til min mor, at han ikke ville kendes ved mig, hvis jeg fik blå øjne - de har begge mørkebrune øjne. Jeg har så fundet ud af, at jeg havde 25% chance for at få blå øjne, da mine forældre begge er Bb (de har begge anlæg for både brune og blå øjne i deres gener, men fordi brun dominerer over blå, er deres øjne brune).
Da jeg blev født, ville min mor kalde mig Lea, min søster ville have, jeg skulle hedde Sofie, og min far ville have, mit navn skulle være Iben. Ja, min far vandt, da min mor endelig havde vænnet sig til, at jeg ikke ville blive hende fra Matador. Hende kunne mor åbenbart ikke lide. Min far sagde til min mor, at han ikke ville kendes ved mig, hvis jeg fik blå øjne - de har begge mørkebrune øjne. Jeg har så fundet ud af, at jeg havde 25% chance for at få blå øjne, da mine forældre begge er Bb (de har begge anlæg for både brune og blå øjne i deres gener, men fordi brun dominerer over blå, er deres øjne brune).
Jeg havde knapt nok lært at gå, før jeg baldrede hovedet ind i vores opvasker og har nu et ar i panden derefter. Apropos ar, så har jeg et ar på øjenlåget, efter en pige kom til at stikke en saks i øjet på mig, hvor øjenlåget heldigvis var hurtig at parere! Jeg har også et ar på mit højre håndled efter at være blevet opereret for en seneskedehindebetændelse, mener jeg, det hed. Det så ud som om, jeg havde en hoppebold under huden. På den anden side af hånden har jeg et ar efter at være blevet bidt af en hund. Og mange flere ar.
Et andet slags ar er det store, jeg har på højre skulderplade - nemlig min tatovering af et håndaftryk. Der er en masse tanker bag den, blandt andet at jeg er fascineret af hænder, jeg er højrehåndet, derfor er det en højre hånd, der er aftryk af, jeg er kreativ med mine hænder, og jeg kan lide børn - det er et lille aftryk. Og jeg vil gerne have flere tatoveringer. Blandt andet en orkidé.
Ja, min familie betyder meget for mig, og jeg har boet hos min mor og far indtil sommeren 2010, da jeg flyttede hjemmefra. Min søster Mette, som faktisk kun er min halvsøster, bor måske en halv kilometer fra mine forældre med sin mand, Jens, og to børn, Magnus og Signe. Magnus har jeg passet hver tirsdag (stort set) siden han var et halvt år, og Signe har jeg så passet, siden hun var helt lille. Jeg har godt kunnet mærke, at jeg har været der for Magnus i længere tid, men efter jeg begyndte som vikar i børnehaven, hvor Signe går, begyndte vores bånd at blive tættere, så nu er det stort set lige stærkt mine forhold til dem. Jeg elsker dem alle overalt på jorden!
Mine forældre havde en schäferhund, da jeg blev født, og jeg husker ham, som den bedste hund nogensinde. Legesyg, men stadig rolig, og så passede han på mig. Desuden var han min bedste ven, da jeg var lille, og når mine forældre engang imellem snakkede højt, kunne jeg altid lægge mig ind til ham, han var der altid for mig. Da jeg var knap syv år, blev han aflivet, da han var gammel, og hans hofter gjorde knuder. Et år efter fik jeg endelig overtalt mine forældre til, at vi skulle have en kat. Og den skulle være gråstribet og hedde Bettemis, inspireret af Bettemus fra Garfield. Jeg kom ud og så to han-killinger, en sort og en gråstribet. Og selvfølgelig blev det den sorte. Han var den kæreste legesyge killing og meget kælen, lige til det sidste. I foråret 2010 fandt jeg ud af, at jeg er meget allergisk overfor katte, men vi kunne ikke finde et sted til ham, så vi valgte at beholde ham - og det var godt, vi gjorde det. Der gik godt et år, da han fik en blodprop i sommeren 2011 og blev 13 år. Han var min første og sidste kat og vil husket og elsket ligeså højt som schäferen.
Da jeg gik i børnehaven om morgenen inden skole, lagde jeg altid det samme puslespil - et fint et med delfiner og hvaler. Det blev jeg nok ved med i omkring et år. Og så kunne jeg ikke fordrage, når min matematiklærer satte streger i mit hæfte, når jeg lavede fejl - hun skulle bare sige det til mig eller sætte det med blyant. Ja, jeg er meget perfektionistisk.
Jeg er en natteravn, og jeg har tit siddet og lavet matematikafleveringer om natten - det giver mig en indre ro. Den store opgave i gymnasiet (SRP, studieretningsprojektet) blev da også lavet færdig med en døgner og afleveret et kvarter inden deadline. Jeg hader at stå tidligt op, men jeg hader også at miste hele dagen. Så at gå i sengen klokken to og stå op lidt før ti passer mig bedst.
