For godt en uge siden, da det begyndte at småsne i Aalborg, brokkede jeg mig gevaldigt. Det var for sent til sådan noget pjat (eller for tidligt om man vil), og jeg bad sneen om at komme tilbage i december. Nu er den her så igen. For alvor. Og jeg har mest lyst til at bande og svovle over den, for jeg gider den altså ikke. Jeg gider ikke at skulle tøffe rundt i sjap og se den "lysende" sne - ja, ude på landet hos mine forældre er den flot hvid, men i Aalborg kæmper den en indre kamp om at blive mest brun eller grå. Og saltet. Jeg gider ikke saltet. Men når jeg er hjemme hos mine forældre, er ungerne i nærheden, og så er der ikke noget at gøre. Så skal det indre legebarn findes frem, og der skal kælkes. Og ved I hvad? Jeg glæder mig.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Smid en kommentar, hvis du har noget på hjerte, så vil jeg forsøge at svare hurtigst muligt. :)