torsdag den 19. januar 2012

Forresten...

Så har jeg nogle billeder fra da ungerne var her i november, jeg ikke har vist jer. Der var dog en god grund - nogle af skålene vi lavede af perler var nemlig julegaver til mine forældre, og min mor kigger med herinde, så det gik jo ikke. Men her får I dem. Perler til perleplader smidt i en skål, der kan holde til at komme i ovnen ved 200 grader i ca. ti minutter. Jeg lærte, at man helst ikke skal vende alle perlerne, så hullerne vender opad, for de udvider sig i varmen og presser hinanden så hårdt, at der bliver lavet "buler". Min skål er den røde og lilla helt ude til højre på tredje billede, og der kan man se, at den er lidt bulet i bunden (fik presset den så flad jeg kunne, mens den stadig var varm), og at kanten er krøllet. Det gør ikke så meget for mig, men hvis man gerne vil have, at skålen skal ligne de to i midten, skal man lade perlerne ligge tilfældigt i ét lag.

Katja i gang med at lave sin skål med en stjerne i midten. 

Klar til at komme i ovnen! 

De færdige skåle. Katja vendte også alle sine perler samme vej, derfor er stjernen blevet lidt krøllet. 
Signes skåle er de to i midten, og min er ude til højre. 

0 kommentarer:

Send en kommentar

Smid en kommentar, hvis du har noget på hjerte, så vil jeg forsøge at svare hurtigst muligt. :)