Da jeg så denne guide til hjørnebogmærker, var jeg straks solgt og vidste, at jeg blev nødt til at lave sådan nogle, når jeg kom hjem til mine forældre. Jeg hentede ungerne i fredags, og vi satte os og lavede fire bogmærker i alt. Et grønt monster til Magnus, et rødt et til Signe, der i hendes øjne blev til Udyret, og så skulle vi jo lave Belle også - en lidt sværere opgave, men hun blev tilfreds! Jeg lavede også et rødt mere simpelt et til mor, med en fin kant i stedet for tænder og tre hjerter på. Til mig selv fik jeg i dag endelig bakset dette sammen:
Og nej, jeg er stadig ikke kommet i gang med Tænk på et tal, men jeg har tænkt mig at tage revanche lige om lidt. Vi benyttede forresten den nemme metode, hvor vi blot klippede hjørnet af en konvulut og limede karton på, det fungerer helt fint.
Tak til AnjaO for at poste om bogmærkerne, så jeg opdagede guiden!
Tak til AnjaO for at poste om bogmærkerne, så jeg opdagede guiden!

Hvor er det bare et fint bogmærke! Jeg må da lave et til mine egne bøger - især mine studiebøger, hvor jeg er sikker på de vil gøre det hele lidt sjovere!
SvarSlet